Når sneen daler stille, og decembermørket sænker sig over Danmark, er der én julekalender, der gang på gang tryllebinder både børn og voksne: **Nissebanden i Grønland**. Serien, der første gang blev sendt i 1989, har siden været et uundværligt indslag i mange danske hjem og er blevet synonym med julehygge og nordisk eventyrlyst. Men selvom de fleste kender de skøre nisser og deres magiske eventyr i det snedækkede Grønland, gemmer serien på langt flere historier, end hvad man umiddelbart ser på skærmen.
Vidste du for eksempel, at optagelserne bød på både uventede udfordringer, sjove nissefis bag kameraet og grønlandske børn, der hjalp til foran og bagved scenen? Eller at nogle af sangene blev så elskede, at de stadig synges i dag? I denne artikel dykker vi ned i ti overraskende og finurlige fakta om “Nissebanden i Grønland” – ting, du (måske) ikke vidste, men som uden tvivl vil gøre dit gensyn med nisserne endnu sjovere.
Grønlands magiske landskaber som kulisse
Når man ser “Nissebanden i Grønland”, er det umuligt ikke at blive betaget af de storslåede grønlandske landskaber, som danner en unik og eventyrlig kulisse for nissernes oplevelser. Serien blev optaget på flere forskellige lokationer i Grønland, og de vidtstrakte snemarker, imponerende isbjerge og små farverige bygder giver en helt særlig stemning, der adskiller denne julekalender fra alle andre.
Det barske og betagende naturmiljø blev ikke kun brugt som baggrund – det blev nærmest en karakter i sig selv og satte rammerne for både nissestreger og spændende eventyr.
Du kan læse meget mere om medvirkende i nissebanden i grønland her
.
For mange danske seere var det første gang, de fik et indblik i Grønlands rå skønhed og magiske vinterlandskaber, hvilket gav serien en eksotisk og næsten eventyrlig atmosfære, som stadig huskes og elskes i dag.
Hemmeligheder bag nissekostumerne
Selvom nissekostumerne i Nissebanden i Grønland måske ser hyggelige og varme ud på skærmen, gemmer de på flere sjove hemmeligheder. Kostumerne blev nemlig ikke kun designet for at se flotte ud, men også for at kunne holde skuespillerne varme i det barske grønlandske vintervejr.
Under de ikoniske nissedragter havde flere af skuespillerne derfor ekstra lag uldent tøj og varme sokker, som aldrig kom med på kameraet. Desuden var nogle af huerne og vanterne speciallavet i Grønland og pyntet med hjemmelavede detaljer, så de fik et autentisk præg, der passede til omgivelserne.
Kostumedesignerne måtte flere gange reparere og tilpasse dragterne undervejs, fordi kulden og de mange udendørs optagelser sled hårdt på materialerne. Resultatet blev ikke bare farverige og fantasifulde nisser, men også kostumer fulde af små tricks og grønlandske hemmeligheder.
De grønlandske børn med på holdet
En særlig detalje ved optagelserne af Nissebanden i Grønland var, at en række grønlandske børn fik lov til at medvirke i serien – både foran og bag kameraet. Mange af scenerne med børn i bygderne og i det grønlandske landskab blev optaget med lokale skolebørn, som på den måde fik et unikt indblik i filmproduktionens verden.
For flere af børnene var det første gang, de stod foran et kamera, og de fik mulighed for at vise deres hverdag og kultur frem for et dansk publikum.
Det var ikke kun sjov og ballade – børnene bidrog også med idéer til, hvordan grønlandske lege og traditioner kunne flettes ind i handlingen, hvilket gav serien en ekstra autenticitet og ægte grønlandsk stemning.
Sange, der blev til evergreens
Flere af sangene fra “Nissebanden i Grønland” har fået et helt særligt liv blandt både børn og voksne – længe efter serien første gang blev sendt. Især titelsangen “Nissebanden i Grønland” og den stemningsfulde “På loftet sidder nissen” bliver stadig spillet, når julestemningen skal sprede sig i de danske hjem.
Sangene er skrevet af Hans Dal og Flemming Duun, og med deres fængende melodier og lune tekster er de blevet til vaskeægte evergreens.
Mange kan stadig nynne med på omkvædene, og sangene bruges flittigt i både børnehaver, skoler og til julefrokoster. Det er et bevis på, hvor stor betydning musik kan have for at gøre en julekalender uforglemmelig.
Forviklinger med slædehunde og snemaskiner
Under optagelserne til Nissebanden i Grønland opstod der flere uforudsete forviklinger, når både slædehunde og snemaskiner kom i spil. Holdet havde lånt rigtige grønlandske slædehunde, som viste sig at være både stædige og temmelig uforudsigelige – de ville ofte hellere lege eller snuse rundt end trække slæden efter instruktørens anvisninger.
Det førte til adskillige morsomme scener, hvor nisserne måtte improvisere, når hundene pludselig løb i en helt forkert retning. Samtidig voldte snemaskinerne også problemer; de gamle maskiner satte ofte ud midt under optagelserne, eller nægtede at starte i den bidende kulde.
Det betød, at både nisser og filmfolk nogle gange måtte trække snemaskinerne fri af sneen med håndkraft – og optagelserne måtte vente, indtil udstyret igen var køreklar. Disse udfordringer endte med at give serien et ekstra lag af autenticitet og skæve grin – både foran og bag kameraet.
En nissehue blev væk under optagelserne
Midt under de hektiske optagelser til “Nissebanden i Grønland” opstod der pludselig panik i kostumeafdelingen: En af de ikoniske nissehuer var sporløst forsvundet! Hele filmholdet blev sat i sving for at lede efter den manglende hue, som enten kunne være blevet blæst væk af den stærke grønlandske vind eller måske gemt i en af de mange rekvisitter.
Rygterne gik endda på, at en af slædehundene havde taget den som legetøj!
Huen blev først fundet flere timer senere, godt gemt bag nogle rekvisitter i en snedækket hytte. Episoden endte med, at hele holdet fik sig et godt grin – og nissehuen fik næsten stjernestatus bag kulisserne.
Uventede udfordringer med kulden
Selvom nisserne i serien ser ud til at klare sig fint i vinterkulden, var virkeligheden bag kameraet noget mere barsk. Optagelserne foregik i Grønland, hvor temperaturen ofte sneg sig langt under frysepunktet – faktisk oplevede holdet flere gange, at kameraudstyr frøs til og nægtede at fungere.
Skuespillerne måtte tage små pauser for at varme sig, og rekvisitter som nissehuer og vanter blev hurtigt stive af kulde.
Sminke og kostumer skulle også tilpasses de ekstreme forhold, og det var en udfordring at holde ansigterne friske, når næser og kinder blev røde og kolde. Kulden satte altså ikke kun sit præg på stemningen i serien, men bød også på helt uventede problemer, som krævede stor opfindsomhed fra både skuespillere og filmhold.
De skjulte referencer til dansk kultur
Selvom “Nissebanden i Grønland” udspiller sig blandt nordlys og isbjerge, er serien fyldt med små, finurlige hentydninger til dansk kultur. For eksempel sniger der sig ofte klassiske danske talemåder og ordspil ind i nissernes dialog – særligt Hr.
Mortensens tørre humor er spækket med vendinger, som voksne danskere nikker genkendende til. Også madkulturen får et nik, når nisserne længes efter risengrød og småkager, og i flere scener kan man spotte danske juletraditioner, som fx adventskrans og papirklip, selvom de befinder sig langt hjemmefra.
Selv karakterernes navne og personligheder bærer præg af dansk folkekultur, hvor nissen både er hjælpsom og lidt drillende – præcis som i de gamle danske julefortællinger. De skjulte referencer binder serien sammen med danske juletraditioner og gør, at både børn og voksne kan føle sig hjemme, selv midt i den grønlandske sne.
Sådan blev grønlandske traditioner flettet ind
Produktionen af “Nissebanden i Grønland” lagde stor vægt på at inddrage grønlandske traditioner og kultur i både historie og scenografi. For eksempel blev julefejringen i serien præget af elementer fra grønlandsk jul, hvor man blandt andet ser de karakteristiske grønlandske julehjerter og særlige pynt lavet af sælskind og perler.
Flere scener udspiller sig til traditionelle grønlandske retter, som figurerne smager på med nysgerrighed – alt fra tørret fisk til grønlandsk kaffe.
Desuden blev der inddraget grønlandske sagn og fortællinger, som nisserne lytter til sammen med de lokale børn, hvilket gav serien en autentisk og respektfuld forankring i den grønlandske kultur. Selv musikken og dansene bærer præg af den grønlandske arv, og flere lokale medvirkende bidrog med deres viden om kutymer og ritualer, så serien blev en ægte hyldest til Grønland.
Bag kameraet: Sjove optagelser og nissefis
Når kameraerne ikke rullede, var der sjældent stille på settet. Holdet bag Nissebanden i Grønland var nemlig ikke blege for at lave lidt nissefis, og særligt de voksne skuespillere var gode til at pifte stemningen op med sjove påfund.
Der blev for eksempel holdt sneboldkampe mellem optagelserne, og flere gange var det svært for instruktøren at få de grinende nisser til at samle sig til næste scene. Nogle gange byttede de deres nissehuer ud med rekvisitter fra de grønlandske børn, eller gemte små overraskelser i hinandens lommer.
Én dag fandt en af nisserne pludselig et stykke tørret fisk i sin støvle – til stor morskab for hele holdet. Selvom arbejdet foregik under kolde og til tider barske forhold, var det netop nissefis og godt humør bag kameraet, der gjorde optagelserne til en helt særlig oplevelse for både små og store.